Logo
Startside / Arkiv /

Skatteministerbesøg

skatteminister.jpg
 
I løbet af 2009  kiggede skatteminister Kristian Jensen forbi vores hovedkontor i Odense for at høre om, hvordan vi med succes digitaliserer den sociale sektor.

Baggrunden for ministerbesøget var regeringens plan for afbureaukratisering i kommuner og regioner, 'Mere tid til velfærd'. Planen indeholder 105 initiativer, som samlet set skal give mere frihed i opgaveløsningen og skære i kravene til indberetninger og dokumentation. Et af planens forslag er at sikre en bedre it-understøttelse på socialområdet. Manglende it-understøttelse på tilbud og foranstaltninger mange steder i landet betyder nemlig stadig, at sagsbehandlerne bruger en stor del af deres tid på at indhente og indtaste oplysninger fra interne og eksterne samarbejdspartnere.

Skatteminister Kristian Jensen lyttede til Michael Sandals beskrivelse af Team Onlines arbejde og pegede selv på, at regeringen med sine forslag sigter mod løsninger, der enten kan afbureaukratisere, det vil sige fjerne regler og krav på det sociale område, eller løsninger, der kan gøre det lettere for den enkelte med­arbejder at løse sine opgaver.

- Men jeg kan forstå, at I mener, at I kan gøre begge dele, sikre at krav og regler overholdes og samtidig lette arbejdet for medarbejderne ved at gøre det mere enkelt at håndtere arbejdet med dokumentation og udvikling, sagde Kristian Jensen, der fremover vil få en central rolle i regeringens arbejde med at føre mål­sætningen om at digitalisere den sociale sektor ud i livet.
Team Online A/S / Edisonsvej 2 / 5000 Odense C / Tlf.: 66 17 73 13 - Support: 66 17 73 32 / info@teamonline.dk